Dette er en hyldest til vores U15pige-trænerteam, som igennem de sidste år har stået i spidsen for en stor sportslig udvikling, men som også har været med til at skabe en unik fællesskabsfølelse blandt de unge piger på holdet.
Holdet spillede d. 5/12 deres sidste kamp inden juleferien, hvor trænerteamet fik overrakt de indrammede diplomer. Prisen gik til et trænerteam et sted i Jylland, tillykke til dem. Men også tillykke til Thomas, Nermin og U15 pigerne for en enorm flot sæson.
Opslaget her er samtidig en stor tak til det forældreengagement, som ligger bag nomineringen. Tak til Thomas Jerichow for at have gjort opmærksom på trænerteamets store indsats, og tak fordi du tog dig tid til at hylde det med denne indstilling til "Årets trænerteam".
C.I.K. håndbold vil gerne sige stort tak til alle trænere, frivillige, spillere og til alle som fra sidelinjen er med til at gøre C.I.K. håndbold til et fantastisk sted at være.
